Boringhell præsenterer: Lipid & Kadavermarch

Boringhell Fest præsenterer: Lipid & Kadavermarch på KulisseLageret

Lipid:

Legendarisk tung thrash metal fra Vejle. Lipid udgav deres første fuldlængde album “Hagridden” i 2003, og deres andet album “Deliver Us From Evil” i 2006. Albummene er beskrevet  af anmelderne som danske metalklasikkere. Siden er  der gennem tiden kommet nogle singler og EP’er, 
men ikke et fuldlængde album før nu. 

“The Perfect Killing Machine” er Lipids første fuldlængde album i 17 år, og det skal fejres med en vild koncert aften. Det er også første gang nogensinde at Lipid udgiver et album på vinyl.

Så kom ned og se Lipid smadre scenen på Kulisselageret, og køb deres nye LP med hjem bagefter.

Kadavermarch:
Desert rock/stoner metal fra København.  Medlemmerne har alle rødder i den danske
undergrundsscene i bands som Czar, Helhorse, Crocell, og Illdisposed. Sammen spiller de
riff orienteret stoner metal med indflydelser fra en lang række subgenrer i metal. Fra kirkegården
rejser Kadavermarch sig med uendeligt ekko, space reverb og fræsende guitar.

Debutalbummet ”Into Oblivion” fra 2022 består af 9 numre indspillet i København, 
og mixet af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio, Århus.

Albummet har fået 8/10 stjerne anmeldelser fra både Metalized og Heavymetal.dk.