Ginne Marker baggårdskoncert

Silent baggårdskoncert med Ginne Marker

Den anmelderroste sanger og sangskriver Ginne Marker modtog i 2020 to Carl-priser som Årets talent og Årets Jazzkomponist for sit debutalbum “For Seasons to Come”, og har for alvor sat sine fodspor i det danske musiklandskab.

Ginne kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sine rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt og underspillet måde. Kald det pop, jazz, soul, singer/songwriter. Musikken favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd.

Koncerten foregår under åben himmel i den hyggelige baggård ved Søndergade 31E. 

Denne koncert bliver en hel særlig oplevelse, da publikum får udleveret høretelefoner inden koncertstart, som Ginne Markers smukke musik og stemme skal opleves gennem.

Der kan købes drikkevarer hos Café 31E, som kan nydes før og under koncerten.

Dørene åbner en halv time inden koncertstart.

Fredag d. 17. juni kl. 20.00

Sted: baggården Søndergade 31E