• Dato
    22/06/24
  • Koncertstart
    20.00
  • Arrangør Platform K
  • Sted
    Platform K
  • Forsalg
    110 - 140 kr.
  • pris i døren
    130 - 160 kr.
  • Døre åbner
    19.30
  • Køb billet Tilkøb

Rasmus Matthiesen & Band

Oplev en af landets fineste fortællere på den danske folk-rock, roots og sangskriver scene, når Rasmus Matthiesen med sit band på Platform K i Horsens d. 22. juni!

Rasmus Matthiesen udgav i 2017 debutalbummet Alt Godt, som handlede om overgangen til voksenlivet. GFRock gav det fem stjerner og udnævnte det til et af årets bedste album, mens sangene Frie Valg, Som Kærester Gør og Østjylland blev hits på P4.

Allerede i 2018 udkom opfølgeren Nye Idealer, som tegnede et mere alsidigt billede af Matthiesens sangskrivning. Efter udgivelsen gav Matthiesen og band velbesøgte koncerter på Hotel Cecil i København og Atlas i Aarhus, mens han sideløbende spillede i nogle af landets største sale som support for Thomas Dybdahl og Peter Sommer.

I 2023 udgav Matthiesen sit tredje album, Ansøgeren, som for nylig blev indspillet til nominering for årets danske popudgivelse ved GAFFA-Prisen 2024. Og som bl.a. indeholdt sangen Jeg Skulle Have Været og P5 hittet Når Det En Dag Bliver Sommer.

Albummet tegner et ærligt billede af, hvem og hvad Matthiesen er rundet af som menneske og sangskriver, og fletter samtidig hans søgen efter mening og identitet ind og ud mellem vores historie og den særlige tid, vi befinder os i. Og har understreget sangskriverens stærke evne til at inddrage relevante nedslag fra vores fælles historie og pakke dem ind i et stemningsmættet musikalsk univers, hvor både beat, folk-rock, roots og country er en del af DNA’et

Bandet denne aften består af bassist Christian Pedersen, guitarist Søren Schack og trommeslager Jonas Kardyb.