HUB87 – Et åbent arbejdsfællesskab

Savner du et inspirerende sted at arbejde, sparre med andre eller udvide dit netværk?

HUB87 er et åbent arbejdsfællesskab, hvor studerende, iværksættere, selvstændige, freelancere, jobsøgende, kontoransatte, kreative og alle andre med lyst til at arbejde i et inspirerende fællesskab.

Hver torsdag forvandles caféen på Platform K til et uformelt, men ambitiøst arbejdsfællesskab. Her kan du fordybe dig i dine egne opgaver, tage et møde, få nye idéer eller møde mennesker, der arbejder med noget helt andet end dig selv. Det er gratis at deltage, og du kommer og går, som det passer dig.

Mere end et sted at arbejde

Hver gang står en vært klar til at byde dig velkommen. Har du brug for sparring om dit studie, din karriere, din virksomhed, dit netværk eller en idé, er der altid nogen at vende dine tanker med.

I løbet af formiddagen vil der desuden være et kort oplæg “Pick My Brain”, netværksaktiviteter eller andre relevante indslag, som giver inspiration og skaber nye forbindelser. Du kan deltage i aktiviteterne eller fortsætte dit arbejde uforstyrret – dagens aktivitet finder altid sted klokken 09.00 i Spillestedssalen – særskilt lokale fra caféen.

Speaker line-up “Pick My Brain”

Konceptet “Pick My Brain” finder sted i uformelle rammer til HUB87 hver torsdag fra 09.00 – 9.45. Dagens deltager afholder et kort oplæg efterfulgt af mulighed for spørgsmål og åben dialog efter deltagernes behov.

  • 27.08: Steen Skiver: Spørg mig om salg, strategi, ledelse, iværksætteri, business coaching, advisory boards, bestyrelsesarbejde, innovation, forretningsudvikling, Horsens kommunes Iværksætteralliance, min karriere, bæredygtighed, netværk eller…
  • 03.09: Vii Dang: Spørg mig om grafisk design, design processer og hvordan det er at lave print for H&M med flere.
  • 10.09: Pernille Reeberg: Spørg mig om alt fra idéer til iværksætteri. Jeg er god til at få idéer og efterhånden blevet ret god til at føre dem ud i livet. Jeg elsker at udfordre det normale, træde ud af min comfort zone og bygge ting, der måske ser lidt mærkelige ud udefra. Breathe & Be er ét eksempel på en idé, jeg valgte at følge. Det, der startede som nysgerrighed på breathwork, er siden blevet til sessions, workshops og events. Jeg tror på, at man bliver bedre til det, man øver sig på – og at man gerne må bygge et liv, der ikke ligner alle andres.
  • 17.09: Jesper Yde: Spørg mig om alt inden for tidens tendenser, grafisk design, god kommunikation og hvordan det er at have erhverv her i Horsens.
  • 24.09: Jacob Molboe: Spørg mig om alt omkring hvordan man laver de bedste fællesskaber for unge i hele Danmark! Til dagligt driver jeg UngEvent og UngSys sammen med min partner Adnan og vores fantasiske team – vi arbejder med mere end 60 kommuner i hele landet om alt fra Sidste Skoledag til Danmarks største pigecamp.
  • 01.10: Mette Lorentzen: Spørg mig om, hvordan det er at drive virksomhed i Horsens og hvordan du holder fast i dine egne værdier, når mange gerne vil hjælpe dig og din forretning. Og så deler jeg også glædeligt ud af alle de ting, der ikke gik så godt. Jeg byggede Byblomst i 2018 og i 2025 fusionerede jeg virksomheden ind i min fars, hvorfra mine medarbejdere nu driver den videre
  • 08.10: Heidi Quist: Spørg mig om unges trivsel, tidens sociale tendenser og vores fælles ansvar for at værne.
  • 22.10: TBA
  • 29.10: Kristian Klercke: Spørg mig om alt inden for iværksætteri. Med mine erfaringer som medstifter af Aksel, ejer af Karltoffel.dk og tidligere ejer af Nordic Sport Invest står jeg klar til at dele gode historier, konkrete erfaringer og mine bedste råd om, hvordan man gør den gode idé til virkelighed.
  • 05.11: Mille Vittrup Frederiksen: Spørg mig om alt indenfor personlig udvikling, digtskrivning og foredrag.
  • 12.11: TBA
  • 19.11: TBA
  • 26.11: Daniel Bach: Spørg mig alt indenfor kommunikation, markedsføring, salg, ledelse, iværksætteri og idégenerering, konceptualisering og virksomhedskultur!

Praktisk

  • 📍 Platform K, Madevej 2, Horsens
  • 🗓 Hver torsdag
  • Kl. 08.00–12.00
  • 💻 Medbring din egen computer og det, du skal bruge til dit arbejde.
  • 📶 Gratis WiFi
  • 🚗 Gratis parkering
  • ☕ Caféen tilbyder kaffe, drikkevarer og let forplejning.

Ingen tilmelding – du møder bare op.

Et fællesskab skabt i partnerskab

HUB87 er udviklet i samarbejde mellem Business Horsens, VIA, Erhvervshus Midtjylland og Platform K. Ambitionen er at skabe et åbent mødested, hvor mennesker, idéer og muligheder mødes – og hvor nye samarbejder kan opstå.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.