Havefest Horsens: Trubaduren og hans Rockband
Platform K præsenterer: Havefest Horsens
Sommeren kalder – og vi åbner havelågen. Havefest Horsens er gentagne aftner, hvor vi mødes under lanternernes varme skær til god musik. Udendørs scenen står klar i haven, baren er fyldt og stemningen er lige så let som de lyse nætter. Her er plads til at mærke græsset under skoene, til at læne sig tilbage med noget koldt i hånden og bare være til stede sammen. Togene suser forbi os – mens vi rocker med musikken. Kom og del en sommeraften, det bliver rigtig Horsens-Hyggeligt!
Trubaduren er et seksmand-stort orkester, der spiller en original blanding af samba og rock med underfundige og humoristiske tekster på dansk. Forestil dig John Mogensen i Rio og så har du måske en idé om, hvad du kan forvente!
Trubaduren er et kultfænomen på den danske musikscene og bandet er berygtet for deres karismatiske og energifyldte livekoncerter. Deres tredje album “Et Stille Ord”, fra februar 2025, blev ugens album på P8 Jazz og i oktober 2025 lagde de TRAIN i Århus ned med et brag af en koncert, hvor bl.a. Simon Jul og Chili Claus var med på scenen.
Havefest Horsens:
- 08.05: Jordans Drive
- 30.05: Trubaduren og hans Rockband
- 19.06: Bibbi og Jarl
