Havefest Horsens: Jordans Drive

Jordans Drive har underholdt og spillet musik siden år 2000.

Platform K præsenterer: Havefest Horsens

Sommeren kalder – og vi åbner havelågen. Havefest Horsens er gentagne aftner, hvor vi mødes under lanternernes varme skær til god musik. Udendørs scenen står klar i haven, baren er fyldt og stemningen er lige så let som de lyse nætter. Her er plads til at mærke græsset under skoene, til at læne sig tilbage med noget koldt i hånden og bare være til stede sammen. Togene suser forbi os – mens vi rocker med musikken. Kom og del en sommeraften, det bliver rigtig Horsens-Hyggeligt!

Musikken er udelukkende original musik som bandet selv har skrevet. Genren er en inspireret af alt lige fra swing, jazz, rock’n roll, rock’a’billy, blues, latin. Det er energien i musikken der er i højsædet.

Jordans Drive har spillet på de fleste større danske festivaler. Herudover har de spillet et utal af koncerter i Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Schweiz og Rusland. I 2024 er bandet klar med nyt show og ny original musik. I den forbindelse er de klar til igen at indtage scener på festivaler, spillesteder, klubber, byfester med energi, originalitet og musik i særklasse.

Line up

  • Jaco McPhearson – Vokal & Guitar
  • John “Dolby” von Diboy – Saxofon
  • Rassi van Kaufi – Trompet
  • Kris Van Basten – Kontrabas
  • Pedro Jezzerbaum – Trommer