VANSIND | SUPPORT/MORGARTEN
Når danske Vansind rammer Platform K, bliver det med en blanding af knusende metal, nordiske folkemelodier og fortællinger hentet fra mytologiens mørkeste kroge.
Siden debuten i 2019 har Vansind markeret sig som et af de mest spændende navne på den skandinaviske folk metal-scene. Med debutalbummet Mørket og koncerter på festivaler som CopenHell, Ragnarök Festival og Cernunnos Pagan Fest har bandet for alvor spillet sig ud over Danmarks grænser. Live leverer de en massiv lyd af growls, storslåede vokaler, sækkepiber og tin whistles – som et soundtrack til slagmarker, sagn og mørke nordiske fortællinger.
Tag et lyt til til sangen, Det Største Offer, fra albummet, HÆVNEN!

SUPPORT/MORGARTEN
Supporten leveres af schweiziske Morgarten, der siden 2005 har bygget et stærkt navn på den europæiske epic/folk black metal-scene. Bandet kombinerer brutale og atmosfæriske passager med fængende folkemelodier og historiefortælling inspireret af schweizisk historie og legender. Morgarten har blandt andet spillet på Hellfest, Dark Troll Festival og Cernunnos Pagan Fest samt turneret med navne som Finntroll, Wind Rose og Saor.
Glæd dig til en aften med episke melodier, tunge riffs og folk metal i international klasse.
Koncert start: 20.00
Dørene åbner: 19.00
