Coffee Rave – Rise & Vibe
Start dagen med god energi på Platform K! ✨☕🌈
Platform K inviterer til Coffee Rave – Rise & Vibe. Du har måske hørt koncepter som “Corporate Rave”, “Dance in the Dark” eller “Sober Rave”. Fælles for dem er én ting: Musik, bevægelse og fællesskab – helt uden alkohol. Det er præcis den oplevelse, vi gerne vil skabe.
Fra kl. 07.00 forvandler vi koncertsalen til et energifyldt dansegulv med professionelt lys, en dygtig DJ, tunge beats og en stemning, der giver dig den bedst tænkelige start på dagen. Ingen forventer, at du danser. Nogle giver den gas, andre bevæger sig lidt, og nogle står bare og nyder musikken mens de drikker en kop kaffe eller te. Der er plads til det hele. Du skal bare have lyst til at starte dagen på en anderledes måde. 🎶🔥✨
Når musikken toner ud, står en let morgenmad klar, inden du fortsætter til skole, arbejde eller dagens andre planer. Arrangementet varer ikke længe, så du behøver ikke skifte tøj – mød bare op i det, du alligevel skal videre i.
Vi starter dagen sammen og sender hinanden ud ad døren med ny energi, gode vibrationer og et smil, der kan mærkes resten af dagen.
Det er liiiiidt vildt for Horsens – men flere har efterspurgt dette event: Tør du være med? Vi håber!✨
👏Tidspunkt: 07.15 – 08.15
🎶Lokation: Spillestedet på Platform K
✅Dato: Sidste torsdag i hver mrd.
☕Billetten inkluderer en let morgenmad og kaffe/te
