Designmarked

Du skal til fødselsdag ved din bedste ven, forkæle din mor og have værtindegaven klar. Tænk, hvis alle disse fine gaver lå klar. Tænk, hvis alle disse fine ting ovenikøbet var håndlavet af lokale dygtige designere. Muligheden er her nu!

Vi sætter musik på, fyrer op for dejlighederne og inviterer til Designmarked. Der vil være boder med smukt design/kunst/interiør, og salget går direkte til designerne selv.
Kig forbi til en dag med skønt, lokalt håndværk. Entréen er gratis og caféen er åben. Vi lover høj standard og glæder os til at se jer.

– Entre: Gratis
– Tid: 11.00 – 15.00

Book standplads
Tryk på “book stand” knappen, hvis du vil have en stand.
Du kan se på kortet hvilken stand du booker, men vi tager forbehold for at placeringerne kan afvige lidt fra dem du ser på kortet. En uge inden arrangementet fremsendes en infomail om dagens forløb.

Pengene for standpladserne går direkte til markedsføring af markedet.

Betingelser

  • Hver standplads er ca. 2×2 meter.
  • Medbring helst dit eget bord. Hvis du skal bruge bord (ca. 120×60 cm) leveret fra Platform K, tilvælges dette under tilkøb.
  • Hvis du skal bruge strøm, tilvælges det under tilkøb.
  • Send gerne markedsføringsmateriale (billeder etc.) til event@platformk.dk
  • Stande kan sættes op fra kl. 08.00
  • Der må først pakkes ned når arrangementet er slut.