HUB87 – popup kontor
HUB87 – byens åbne kontorfællesskab
Byens nye mødested for studerende, iværksættere, selvstændige, freelancere, jobsøgende, kontorfolk, hobbyister, erhvervslivet, mødeafviklere m.fl.
HUB87 er et uformelt, men ambitiøst kontorfællesskab, der popper op hver torsdag på Platform K. Formålet er at samle byens borgere til kontorarbejde, sparring og netværk. Det er gratis og uforpligtende at deltage. Hver gang vil der være en vært til stede, som tager imod dig, og som du kan sparre med om din karriere, dit studie, dit netværk eller andre spørgsmål. Løbende vil der desuden være korte oplæg og mindre aktiviteter for de fremmødte.
Praktisk: Medbring dine egne kontorrekvisitter – vi har gratis wifi og gratis parkering. I caféen er der mulighed for køb af mindre forplejning. Tidsrum mellem 08.00 – 12.00
HUB87 er et partnerskab bestående af Business Horsens, VIA,
Erhvervshus Midtjylland og Platform K. Løbende vil flere partnerskaber, ambassadører og samarbejdspartnere blive tilknyttet. Vi glæder os!
HUB87 afholdes torsdage i caféen på Platform K, Madevej 2,
Horsens.
