Lost Kids & Amadildoes
Hard Rock Horsens Præsenterer
LOST KIDS genopstår og turnerer i 2026
Kate Svanholm alias Pussi Punk og Mek Pek er tilbage! for at hylde den danske punkarv.
LOST KIDS blev dannet i Århus i 1978 af Jan Jet og var pionerer på den danske punkscene. De udgav den første danske punkplade, Født som nul, og satte med numre som Cola Freaks, Rådden Dig og Hva’ sir du så, et uudsletteligt aftryk på genren.
Bandets 2026-konstellation består af:
- Kate Svanholm (Pussy Punk) – vokal, kendt fra bl.a. SOFAMANIA og Repeat Repeat, samt solokarriere og korsanger for Rugsted/Kreutzfeldt i midt 80´erne. Hun var den ene frontfigur i Lost Kids fra 1978 – 1981
- Mek Pek – bas og vokal, kendt for Mek Pek Party Band og som trompetist hos Kim Larsen. Bassist i Lost Kids fra 1979 – 1982
Med sig har de et stærkt hold af musikere:
- Mads Fogt (Brimstone Butterfly, Mek Pek Party Band, Coma Pilot) – guitar
- Anton Falk (Svea S, Filuka, Topgun) – guitar
- Bjarne Holm (Mercyful Fate) – trommer
Koncerten bliver en eksklusiv mulighed for at opleve det legendariske band live – for første gang i årtier. En hyldest til oprøret, energien og musikken, der nægtede at dø.
Amadildoes
Som opvarmning vores eget kultband i form a Danmarks ældste eksisterende punkband, nemlig Amadildoes der vil opføre klassikere som bl.a. “Lugter af lort”, “Exercise your cock”, “Arne Ornesen” og mange flere. Bandet er kommet op af mølkassen endnu en gang og lover et godt show med høje, hurtige melodier og meget kreative tekster.
Dørene åbner en time før koncertstart.
