Rayne Waters / Support: Sauna Senere

Rayne Waters er dit nye yndlingsband.


Den aarhusianske pop-rock duo leverer dansk elektro-rock med synths, sved, humor og ørehænger efter ørehænger. Siden deres eksplosion på de sociale medier i slutningen af 2025 har deres sange fået millioner af afspilninger på tværs af platforme.


Men Rayne Waters er ikke blot et internetfænomen. De er først og fremmest et liveband, der ved, hvordan man pisker en stemning op og starter en fest. Med sig på scenen har de et fuldt band, der sørger for, at sangene kan høres kommunen over. Forvent fællessang, fællesdans og et fælles fald i publikummets kollektive IQ.


Rayne Waters er ikke bare endnu et dansk rockband. Med deres unikke blanding af udueligt catchy pop/rock sange, og et tekstunivers fyldt med humor, mærkelige karakterer og akavede situationer, sørger de for en uforglemmelig koncert.

Support: Sauna Senere

Live leverer Sauna Senere et originalt, energisk og kaotisk univers, hvor punk, rave og pop mødes i et satirisk sceneshow med stærk publikumsappel.

Sauna Senere har for længst cementeret deres plads som genrelegende i det danske undergrundsmiljø med deres eksplosive fusion af punk, rave og eksperimenterende pop.
Efter flere år med eksperimenterende shows og stærke udgivelser hvor kompromisløshed, kaos og kreativ frihed har været drivkraften, tager Aarhus-trioen Sauna Senere nu et afgørende skridt: Deres største og mest ambitiøse udgivelse til dato – et fuldlængde album.

Forvent høj energi og en kvartalsrapport(Q4) copy-pastet direkte ud af den aarhusianske undergrund, hvor Sauna Senere endnu en gang spiller op med deres højkonceptuelle hævesænkebordsrock